Røde lamper: AGF melder udsolgt til endnu et opgør Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Røde lamper: AGF melder udsolgt til endnu et opgør

Guldfeberen raser for alvor i Aarhus, hvor guldaspiranterne kan melde udsolgt til endnu et opgør.

AGF's udebaneafsnit mod Viborg FF
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Der er ingen tvivl om, at de drømmer om guldmedaljer i Smilets By.

Det kan man også mærke på den efterspørgsel, der er efter billetterne til AGF's kampe i mesterskabsspillet.

Tirsdag kunne AGF således melde udsolgt til de to kommende opgør i Superligaen, og nu har De Hviiie tilmed udsolgt endnu en kamp.

Hjemmebaneafsnittene bliver fyldt, når AGF den 10. april tager imod FC Nordsjælland på hjemmebane.

Og opbakningen bliver omtrent lige så god, når AGF to runder senere tager turen til Farum.

Onsdag formiddag kan De Hviiie nemlig melde, at også udebaneafsnittet på Right To Dream Park bliver fyldt, når de to mandskaber igen tørner sammen i Superligaen.

AGF's udebaneafsnit mod Viborg FF
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Dermed bliver det tredje gang i træk, at titelaspiranterne spiller for fulde huse i egne afsnit, da de også tirsdag kunne melde udsolgt til det vigtige udebaneopgør mod FC Midtjylland, som finder sted mellem de to møder med FC Nordsjælland.

Det er torsdag den 23. april, af AGF drager til Farum for at krydse klinger med FC Nordsjælland i et opgør, der fløjtes i gang klokken 18.00

Mesterskab vil være det stolteste øjeblik i AGF-helts liv

Mest læste

Notifications

Notifikationer