Jagter David Nielsens afløser: Følger FCK’s metode Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Jagter David Nielsens afløser: Følger FCK’s metode

Ifølge Horsens Folkeblad får AC Horsens hjælp udefra til at finde klubbens nye cheftræner.

Esben Hansen og David Nielsen giver hinanden hånden
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

FC København har selv bekræftet, at klubben får hjælp udefra til at finde klubbens nye sportsdirektør.

Den tilgang benytter AC Horsens sig nu efter alt at dømme også af i deres jagt på at finde David Nielsens afløser.

Således skriver Horsens Folkeblad, at klubben ifølge avisens oplysninger i den indledende proces har gjort brug af Allan Gaardes konsulentfirma, OneNexus,

Netop OneNexus blev også nævnt i forbindelse med FCK's sportsdirektørjagt tilbage i februar.

Overfor Horsens Folkeblad vil sportsdirektør Esben Hansen dog hverken be-eller afkræfte, at man har gjort brug af Allan Gaardes konsulentfirma.

Esben Hansen og David Nielsen giver hinanden hånden
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Mediet skriver, at det ikke er første gang, man har brugt firmaet, da ansættelsen af Joakim Perrson også fandt sted via den tilgang.

Efter afskeden med David Nielsen har Mads Kristensen vikarieret som cheftræner, og han fik sin første sejr i weekenden mod Lyngby.

Den Gule Fare befinder sig på sjettepladsen i landets næstbedste række.

Læs om weekendens sejr her:

Lever oprykningsdrømmen endnu? Horsens nedlægger Lyngby

Mest læste

Notifications

Notifikationer