HSV-boss om Grønbæk-fremtid: ‘Ro på’ Foto: Hamburger SV

HSV-boss om Grønbæk-fremtid: ‘Ro på’

HSV’s sportsdirektør mener, det er for tidligt at tage stilling til, om klubben skal udnytte købsoptionen i Albert Grønbæks lejeaftale.

Albert Grønbæk smiler
Foto: Hamburger SV

Albert Grønbæks sæson har lidt været noget rod.

I sommer blev han udlejet fra Rennes til Genoa, hvor det kun blev til seks kampe, før aftalen blev ophævet i vinter. I stedet røg han videre til Hamburger SV, hvor en skade forsinkede hans debut til i weekenden.

Ner han kommet i gang, og den næste tid bliver afgørende, hvis lejeopholdet skal veksles til et permanent et af slagsen. I aftalen er der nemlig inkluderet en købsoption på fem millioner euro.

Om HSV endnu er klar til at udløse den, vil klubbens sportsdirektør, Claus Costa, dog ikke afsløre i et interview med Bild.

- Der er stadig mange variabler, der skal falde på plads, før et køb kan komme på tale. Han spillede 25 gode minutter (i weekenden, red.), men ro på.

Albert Grønbæk smiler
Foto: Hamburger SV

- Vi kan ikke forvente, at han har tre afslutninger, hver gang han får 20 minutter, og man vurderer ikke en transfer på baggrund af 25 minutter, men over flere uger, siger HSV-bossen til Bild.

'Brænder for at spille for HSV'

Efter sit skifte til Tyskland missede Grønbæk holdets første otte kampe, og det tog hårdt på den danske landsholdsbobler, siger Costa, der er stor tilhænger af midtbanespillerens attitude.

- Vi hentede Albert, da han var kampklar og i form. Så blev han desværre skadet igen, og man kunne tydeligt mærke, hvor meget det gik ham på, og hvor utilfreds og skuffet han var.

- Jeg har sjældent set en spiller udtrykke det så klart og sige: Jeg er ked af, hvordan det går. Jeg vil virkelig gerne hjælpe. Vi mærker alle et kæmpe engagement fra Albert.

- Han har en enorm lyst til at være i klubben og viser hver dag både i omklædningsrummet og på banen, at han brænder for at spille for HSV, siger sportsdirektøren.

Næste kamp for HSV og Grønbæk er på søndag på udebane mod Stuttgart.

Grønbæk udtalte sig forleden om sin situation:

Tidligere AGF-komet gjorde comeback: Værste år i min karriere

Mest læste

Notifications

Notifikationer