Holdspiller: Viborg-træner storroser brandvarm profil Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Holdspiller: Viborg-træner storroser brandvarm profil

Det skorter ikke på roser til Sami Jalal, der i marts blev kåret til månedens spiller i 3F Superligaen.

Nickolai Lund er cheftræner for Viborg FF
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

📍 Campo på Energi Viborg Arena

Selvom det ikke blev til point, er der stadig noget at være tilfreds med for Sami Jalal efter mandagens nederlag til AGF.

Her kronede offensivspilleren nemlig sin kåring som månedens spiller i marts med en scoring allerede efter seks minutter.

Og selvom det altså i sidste ende ikke førte til point, er Viborg-træner Nickolai Lund svært godt tilfreds med det, han ser fra sin store profil.

Siden skiftet fra Kolding IF i sommer, har den danske offensivspiller udviklet sig til en stor profil på Viborg-mandskabet, og det skyldes ikke mindst de kvaliteter, han bidrager med på den kollektive front, forklarer Nickolai Lund.

Det fortæller cheftræneren til Campo og resten af de fremmødte medier efter mandagens opgør.

- Jeg synes, han gør det rigtig, rigtig stærkt. I særdeleshed i første halvleg sammen med resten af holdet. Og Sami er en ekstremt stærk holdspiller, som giver sindssygt meget til holdet, og det har han gjort fra dag ét, siger han og fortsætter:

Nickolai Lund er cheftræner for Viborg FF
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

- Han har virkelig forstået det der med at bidrager du til sammenholdet, så bidrager sammenholdet til dig. Det har han virkelig taget ind fra dag ét, og været med til at bidrage til.

Scoring mod AGF var Sami Jalas tredje i denne sæson, men nummer to i foråret, og Nickolai Lund spår, at der er mere i vente for Sami Jalal, som dog også har lagt på i den anden ende af banen.

- Jeg ser en stærk udvikling i ham - både offensivt og defensivt. Han bliver ved med at rykke sig, og nu er det dejligt at se, at der bliver ved med at komme flere og flere mål. Nu skal vi stadig blive ved med at putte det sidste i ham, men det arbejder han hårdt på hver dag.

Sami Jalal er i alt noteret for 29 førsteholdskampe for Viborg i denne sæson, hvor offensivspilleren tilmed er blevet udtaget til det danske U21-landshold for første gang.

I marts vandt han prisen for månedens spiller foran Andreas Hansen fra FC Nordsjælland og Sofus Johannessen fra FC Fredericia.

Der er allerede meldt om interesse fra udlandet for Viborg-profilen.

Læs mere her:

Varm Viborg-profil blev rygtet til Frankrig: Sigter endnu højere

Mest læste

Notifications

Notifikationer