‘Har bevist mig’: Cooper frygter ikke for sit job i Brøndby
Den walisiske cheftræner mener ikke, at han er fyringstruet i Vestegnsklubben, der ikke har vundet siden november.

Der er ikke meget, der går Brøndby IF og Steve Coopers vej i øjeblikket.
Tirsdag kom Vestegnsklubben på tavlen for første gang i utrolige 11 timer, men det var ikke nok til, at klubben måtte indkassere et nyt nederlag.
Ti kampe i træk er det nu blevet til, hvor Brøndby er gået fra banen uden sejr.
Men Steve Cooper har fortsat fuld tiltro til sig selv, forklarer han og peger på, at han ikke frygter for sit job.
Selvom Brøndby-holdet altså nok en gang måtte gå fra banen uden fuld valuta, betyder det ikke, at Brøndby-træner Steve Cooper frygter for, at der kan lande en fyreseddel på hans skrivebord inden for den nærmeste fremid.
Fyringssnakken tager han ikke så tungt, fortæller han til Viaplay i kølvandet på 2-1-nederlaget til FC Nordsjælland.
- Jeg er blevet stillet det spørgsmål et par uger nu, og det er normalt, når resultaterne ikke er gode. Så bliver der altid gransket, og det gælder især cheftræneren. Det har jeg det fint med. Jeg tænker ikke for meget over det, for hvis man gør det, er man ikke fokuseret på sit job. Men jeg accepterer, at den snak finder sted.

Da Steve Cooper tilbage i september ankom til Vestegnen, var det med et flot renommé. Både Leicester og Nottingham Forest har waliseren stået i spidsen for i Premier League, og sidstnævnte førte han endda til den bedste engelske række.
Derfor er det også en cheftræner, der har stor tiltro til egne evner, på trods af, at resultaterne lige nu ikke er gode nok.
- Jeg vil altid have tiltro til mit arbejde. Jeg har bevist mig som træner, og jeg ved, at hvad jeg gør, virker. Jeg ved også, hvad klubbens situation er, men det vil jeg ikke snakke om. Hvad jeg vil sige er, at resultaterne ikke er gode nok - jeg vil beskytte den retning, klubben har taget - for det er altid resultaterne og præstationer, der er det vigtigste, og de har tydeligvis ikke været gode nok, lyder det fra cheftræneren til Viaplay.
Og Brøndby-træneren er da også klar i spyttet på spørgsmålet om, hvorvidt han frygter for en mulig fyring.
- Nej, lyder det kontant fra Steve Cooper, inden han fortsætter:
- Jeg ved, at der med stimer som dem her bliver kigget ekstra nøje, men hvis jeg begynder at frygte eller bekymre mig, tænker jeg ikke på mit arbejde, og det er det eneste, der kan forbedre tingene - at vi alle sammen, mig selv og spillerne inklusiv, gør vores job bedre, end vi har hidtil har gjort.
I Brøndby er de eftersigende allerede ved at lægge planer frem mod sommerens transfervindue.
Læs mere her:

Brøndby IF
FC Nordsjælland












