AGF-lejesvend igen kampafgørende i Grækenland Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix

AGF-lejesvend igen kampafgørende i Grækenland

Youssouph Badji viste sig igen fint frem på sit lejeophold onsdag eftermiddag.

Alexander Lyng, Youssouph Badji
Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix

Youssouph Badji er udlejet fra AGF til Panetolikos, der gør sig i den tunge ende af den bedste række i Grækenland.

I Super League har den udlejede angriber igen vist skarpheden, da han var med til at afgøre en kamp mod AEL Larissa, der ligger lige over nedrykningsstregen.

Den senegalesiske angriber stod for oplægget til den afgørende anden scoring for gæsterne, der vandt 1-2 mod Larissa onsdag eftermiddag.

Det bringer AGF-angriberen op på en total på fire oplæg i otte kampe, hvor han også selv har fået netmaskerne til at blafre to gange.

Hos AGF er det blot blevet til tre scoringer i 27 kampe.

Den 24-årige angriber er udlånt resten af sæsonen, hvorefter han vender tilbage til Aarhus. Her har han en lang kontrakt til sommeren 2029.

Alexander Lyng, Youssouph Badji
Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix

Hjemme i Aarhus går det godt, hvilket Frederik Birk så på sit besøg.

Birk besøgte AGF: Fortjent, hvis de bliver mestre

Mest læste

Notifications

Notifikationer