Stor Atlético-bet: Profiler misser Barcelona-kvartfinale Foto: Ana Beltran/REUTERS

Stor Atlético-bet: Profiler misser Barcelona-kvartfinale

Atlético Madrid må undvære flere profiler mod FC Barcelona onsdag aften.

Diego Simeone sidder på trænerbænken
Foto: Ana Beltran/REUTERS

Atlético Madrid sparede flere i spillere i weekenden, hvor man mødte FC Barcelona i La Liga.

Opgøret blev tabt med 1-2, men madrilenerne skal ikke vente længe på muligheden for at få revanche.

Allerede onsdag ramler de to spanske storhold sammen igen i den første af to Champions League-kvartfinaler, men Atlético må klare sig uden flere profiler.

Det fremgår af den trup, Diego Simeone har udtaget.

Jan Oblak har i de seneste fire kampe været ude med en muskelskade, men førstevalget inde i buret er ikke blevet klar til Champions League-braget.

Det samme gælder for Johnny Cardoso og Pablo Barrios.

Diego Simeone sidder på trænerbænken
Foto: Ana Beltran/REUTERS

Et nyt navn er dog kommet på skadeslisten i form af Jose Maria Gimenez, der ellers kom ind fra bænken i weekenden.

Forsvarsspilleren har oplevet 'ubehag' og er derfor ikke udtaget til opgøret.

Kvartfinalen på Camp Nou fløjtes i gang onsdag klokken 21:00.

Læs om weekendens kamp her:

Kæmpe skridt mod guldet: Barca knækker Atleticos 10 mand

Mest læste

Notifications

Notifikationer