Rasende Vallys efter nyt nederlag: ‘Pisseligegyldigt’ Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Rasende Vallys efter nyt nederlag: ‘Pisseligegyldigt’

Nicolai Vallys var ekstremt frustreret efter nederlaget til FC Nordsjælland.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

10 timer og 58 minutter gik der uden en Brøndby IF-scoring.

Tirsdag aften endte den smertelige stime uden mål, da Jacob Ambæk scorede på udebane mod FC Nordsjælland. Måltørken er slut, men den overordnede krise fortsætter.

Brøndby IF smed nemlig føringen over styr på Right to Dream Park og tabte til Nordsjælland med 2-1 til stor frustration for Nicolai Vallys.

- Det betyder ikke en skid lige nu. Det er pisseligegyldigt, om vi scorer. Det kan simpelthen ikke være det, vi skal stræbe efter.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

- Vi kommer foran, og første halvleg er godkendt. Vi har nogle muligheder, som vi skal have mere ud af. Og så er anden halvleg bare pissedårlig. Vi ligner det hold, vi har lignet i perioder af foråret, og så bliver man straffet, og man taber, siger Vallys til TV 2 Sport X.

Brøndby IF har ikke vundet holdets seneste ti kampe.

Læs Campos konklusion fra opgøret i Farum her:

Mål! Og hvad så? Brøndby er i dyb krise

Mest læste

Notifications

Notifikationer