Godt nyt om Serie A-dansker: I spil til europæisk brag? Foto: Daniele Mascolo/REUTERS

Godt nyt om Serie A-dansker: I spil til europæisk brag?

Jens Odgaard er tilbage i træning.

Jens Odgaard slår ud med armene.
Foto: Daniele Mascolo/REUTERS

Sæsonen lakker mod enden og det er nu, det hele skal afgøres.

Det gælder også Bologna, der fortsat kan tillade sig at drømme om at slutte på en af de placeringer i Serie A, der giver adgang til europæisk fodbold i næste sæson.

Ikke mindst er man også fortsat med i Europa League, hvor der torsdag venter en kvartfinale mod Aston Villa.

Og måske, der er opløftende nyt for italienerne.

I hvert fald skriver mediet Calcionews24.com, at klubbens danske offensivspiller, Jens Odgaard, er vendt tilbage til holdtræning.

Her trænede han sammen med den gruppe af spillere, der enten kun fik lidt eller ingen spilletid i Bolognas seneste kamp.

Jens Odgaard slår ud med armene.
Foto: Daniele Mascolo/REUTERS

Ifølge mediet er det dog for tidligt at sige noget om, hvorvidt Jens Odgaard er klar til at spille i torsdagens europæiske duel. Det bliver først endegyldigt afgjort under onsdagens træningspas.

Jens Odgaard missede Bolognas sidste kampe inden landskampspausen med en skade, mens han heller ikke var med søndag mod Cremonese.

Den 27-årige dansker står i denne sæson noteret for syv scoringer og to oplæg i 31 kampe fordelt over Serie A og Europa League.

Mest læste

Notifications

Notifikationer