Cooper håbede scoring ville fjerne pres: Skete ikke
Brøndby fik endelig scoret, men det skabte ikke en reaktion hos truppen, hvilket frustrerer cheftræner Steve Cooper.

Det overrasker nok ikke mange, at Brøndby IF's cheftræner Steve Cooper ikke var tilfreds med resultatet tirsdag aften.
Englænderens mandskab tabte 2-1 på udebane i Farum, hvor FC Nordsjælland gjorde det onde ved Brøndby.
- Det irriterer mig, at vi lukker de to mål ind i dag. Jeg ved, at vi har haft svært ved at skabe chancer og score mål i de andre kampe, men vi har været solide defensivt. Så, at vi lukker de to mål ind og tillader de chancer, som vi gør, er meget frustrerende.
- Jeg vidste på forhånd, at vi kan score mål og skabe chancer, men jeg håbede på, at det ville fjerne noget pres fra vores skuldre, at vi fik scoret det første mål - det gjorde det bare ikke, og det er frustrerende, fortæller Steve Cooper til TV 2.
Brøndby har nu spillet ti kampe i træk uden at vinde.
Det har resulteret i en sidsteplads i mesterskabsspillet, der nu er fem point op til dagens modstandere FC Nordsjælland på tredjepladsen.

Coopers offensive es Nicolai Vallys var rasende over nederlaget.

Brøndby IF
FC Nordsjælland












