Conte bekræfter: Derfor var Højlund ikke med
Rasmus Højlund var ikke kommet sig efter sygdom mandag aften.

Mandag aften krydsede Napoli og AC Milan klinger i Serie A.
Det ville under normale omstændigheder have medført en startplads til Rasmus Højlund, men det var ikke tilfældet denne gang.
Forud for startfløjt blev der spekuleret i, om han var vendt skadet retur til det sydlige Italien efter landskampspausen.
Ganske hurtigt kom det dog frem, at han var ude på grund af sygdom.
Efter slutfløjt kunne Napoli-cheftræner Antonio Conte bekræfte, at det danske angriber ganske rigtigt var syg.
- I morges (mandag, red.) kom lægen med den gode nyhed, at Højlund havde haft feber og kastet op, så jeg var nødt til at ændre planerne, siger Conte til DAZN ifølge Football Italia.

Det pludselige afbud betød, at brasilianske Giovane, der normalt gør sig som kantspiller, pludseligt skulle starte inde på toppen for Napoli.
- Da jeg ankom til træningsanlægget (mandag morgen, red.), kunne jeg ikke se Højlund, fordi han havde det skidt.
- Alle begyndte at sige, at jeg skulle forberede mig, for måske skulle jeg spille. Jeg er en ung fyr, og jeg ved godt, at jeg skal forbedre mig lære, og det var en rolle som jeg kun har spillet få gange.
- Jeg er glad for, at det gik godt. Jeg havde virkelig brug for sådan en præstation mod et stort hold som AC Milan, siger han.
Napoli endte med at vinde kampen 1-0 på et mål scoret af Matteo Politano.
Sejren betyder, at Napoli overhaler AC Milan, der i stedet henvises til tredjepladsen. Helt i top finder man Inter, der har et hul ned til Rasmus Højlund og kompagni på syv point.
AC Milan
Napoli
Rasmus Højlund












