Carrick har spillerne bag sig: Han er den rette
Flere Manchester United-spillere er svært begejstrede for den midlertidige cheftræner.

Michael Carrick har imponeret som midlertidig cheftræner for Manchester United.
Han overtog sædet fra Ruben Amorim, hvor meget lidt fungerede på banen for de røde djævle.
Efter en flot periode under den tidligere United-spillers ledelse har holdet kravlet sig hele vejen op på tredjepladsen.
Det ligner derfor, at man igen kommer til at spille med i Champions League, hvor man senest deltog i 2023/2024-sæsonen. Dengang endte det dog med fire nederlag, en uafgjort og en enkelt sejr i gruppefasen.
Uniteds kantspiller Amad Diallo så gerne, at Michael Carrick også stod i spidsen for holdet i næste sæson.
- Fra mit personlige perspektiv er han den rette mand.
- Hans forhold til alle spillere er virkelig godt. Nogle gange kan den type trænere bringe klubben hen, hvor den hører til, fortæller Amad Diallo til BBC.
Også den offensive profil Bryan Mbeumo er begejstret for Carrick.
- Han ved, hvordan han skal tale til os, og vi forsøger at tage så meget til os fra ham som muligt.
- Det har været nemmere, fordi han kender stedet. Det har været fantastisk at arbejde for ham, udtaler Mbeumo til BBC.
Michael Carricks aftale med Manchester United løber kun sæsonen ud, så efter sæsonen må klubben finde ud af, hvem der skal stå i spidsen i næste sæson.

En trænerlegende er gået bord.

Manchester United












