Birk om BIF-fyring: Pludselig gik jeg med en barnevogn
Den tidligere Brøndby IF-cheftræner Frederik Birk fortæller om sin fyring.

Frederik Birk blev sidste år erstattet som Brøndby IF-cheftræner af Steve Cooper.
Nu fortæller Birk i TV 2's Totalfodbold om, hvordan det var at gå fra en hektisk hverdag i Brøndby til at være på barsel.
- Jeg har grundlæggende haft det godt. Det er jo en speciel omvæltning at gå fra et job, hvor der er så meget knald på. Specielt i den fase, vi var i. Der var jo kampe hele tiden, så der var ikke et øjeblik, hvor man ikke tænkte på det næste.
- Da jeg får jobbet er der selvfølgelig enormt meget hype, og så var der tryk på i de der otte-ni måneder, og så lige pludselig, så gik jeg på Nørrebro med en barnevogn og var på barsel lige pludselig, så det var en anden verden. Men det var også en mulighed for selvudvikling, fortæller Frederik Birk i TV 2's Totalfodbold.
Det blev til 30 kampe i spidsen for Brøndby IF fra januar til september sidste år.
Den 36-årige træner har endnu ikke fundet et nyt job.

Det kører ikke for Brøndby IF i øjeblikket.

Brøndby IF












