AGF-stjerne fremhæver FCK-legende: Byen går amok, når han kommer
En af FC Københavns helt store legender har gjort stort indtryk på AGF’s Gift Links.

Sibusiso Zuma er for mange FC København-tilhængere anset som en af klubbens første og måske også største legender.
Den sydafrikanske kreatør viste med ekvilibristiske driblinger og akrobatiske scoringer sine fodboldkundskaber i en årrække i den bedste danske række, og han er fortsat en spiller, hvis navn giver genklang i den danske hovedstad.
Det bemærker AGF-stjernen Gift Links også.
Den sydafrikanske Superliga-profil blev i et interview med Soccer Beat spurgt ind til netop FCK-legendens eftermæle i Danmark.
- Du skal næsten prøve at komme til Danmark en dag. Stadig den dag i dag går de amok i København over ham. Han er en stor legende, og når han kommer til FCK-kampe, bliver de helt skøre.
- Jeg har set mange videoer af ham. Jeg har en god ven hos ambassaden, der kender ham, og han sender mig altid videoer, når Zuma er der. Han har virkelig gjort sin ting, siger Gift Links om FCK-legenden.

Sibusiso Zuma lavede 43 mål i 152 kampe for FC København fra 1999 og frem til 2005.
Læs mere her:

AGF
FC København
Gift Links












