Vejle-boss erkender: Det ser svært ud
Vejle Boldklubs overlevelseschancer er ikke lige nul endnu – men svært ser det ud.

Det ser ikke godt ud i Vejle Boldklub.
I hvert fald ikke, hvis ambitionen er at overleve i Superligaen.
Med otte runder tilbage af sæsonen, er der nemlig 11 point op til den rigtige side af nedrykningsstregen.
Den kendsgerning har man også måtte sande på ledelsesplan.
Forud for mandagens kamp hjemme mod Randers FC, var administrerende direktør Henrik Tønder nemlig et smut forbi Viaplays studie.
- Realiteten og tabellen lyver ikke. Det ser svært ud, indleder han, inden han slår en streg under, at man ikke har kastet håndklædet i ringen endnu:
- Når det så er sagt, så er der otte runder tilbage, og dem spiller vi, som gælder det livet.
- I en klub som Vejle Boldklub, med så gode fans, så mange der kommer og støtter og så stort en sponsorportefølje, skal vi gøre alt, hvad vi kan. Selvfølgelig tror vi på det, siger han.

Ordene faldt som sagt kort før startfløjt af opgøret mellem Vejle Boldklub og Randers FC. Her er der netop fløjtet til pause ved stillingen 0-1 til gæsten fra Kronyjlland.
Vejle Boldklub












