Rajovic scorer to mod Thomasberg – bunddrama åbnet Foto: Brøndby IF

Rajovic scorer to mod Thomasberg – bunddrama åbnet

Den tidligere Brøndby-angriber gjorde det onde ved Thomas Thomasbergs Pogon Szczecin.

Rajovic poserer i Brøndbys trøje
Foto: Brøndby IF

Mindst én dansker ser ud til at trække Sorteper i den polske Ekstraklasa.

Mandag sørgede den tidligere Brøndby-angriber Mileta Rajovic for, at Thomas Thomasberg og Pogon Szczecin bliver trukket ind i nedrykningsligningen.

Rajovic scorede nemlig begge mål for Legia Warszawa i 0-2-sejren over Thomasbergs tropper. Det første mål faldt efter noget af et drop af Pogon-målmand Valentin Cojocaru, mens det andet mål i høj grad må tilskrives angrebskollegaen Rafal Adamskis sublime oplæg.

0-2-resultatet betyder, at fem hold nu er indenfor fire point i bunden af den polske Ekstraklasa.

Arka Gdynia og Widzew Lodz, hvor sidstnævnte har både Lukas Lerager, Emil Kornvig og Peter Therkildsen i truppen, har 30 point. Rajovic og Legia har 33 point, mens Thomasbergs Pogon Szczecin har 34 point ligesom Radomiak Radom.

Umiddelbart tegner det til, at to af de fem klubber skal tage turen ud af Ekstraklasa sammen med Termalica B-B, der ligger suverænt sidst.

Mest læste

Notifications

Notifikationer