FCK-profil efter trænerskifte: Måske det, der skulle til Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

FCK-profil efter trænerskifte: Måske det, der skulle til

Jordan Larsson erkender, at trænerskiftet i FC København nok var tiltrængt.

Jordan Larsson i færd med at score for FC København.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Der hersker ingen tvivl om, at Jacob Neestrup har en stor stjerne i FC København.

Den forhenværende FCK-cheftræner fik da også længere snor, end hvad man oftest ser i fodboldens verden.

Det nåede dog et punkt, hvor også han måtte lade livet i den danske hovedstadsklub.

Siden er Bo Svensson blevet præsenteret, og søndag kunne han i sin debut som FCK-træner se sit mandskab skille Silkeborg IF helt og aldeles ad med en 7-0-sejr.

Efter slutfløjt erkender Jordan Larsson, der selv spillede en stor rolle og var involveret i flere mål, at trænerskiftet var tiltrængt.

- Nu har vi sat en standard, som vi gerne vil fastholde og så hele tiden blive bedre her fra.

- Jeg vil ikke stå her og snakke negativt og sige, at vi kun laver den her præstation på grund af trænerskiftet. Jeg har arbejdet sammen med Jacob Neestrup og Stefan Madsen i lang tid, og jeg ønsker dem alt det bedste videre.

Jordan Larsson i færd med at score for FC København.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

- Men i den her særlige situation, der var det måske det, der skulle til. Fodbold er en mærkelig sport, og nogle gange skal man bare ændre på nogle få ting, og så løser det hele sig, siger han til Viaplay.

Med sejren kravler FC København op på syvendepladsen i Superligaen. OB har dog muligheden for at stjæle den tilbage senere mandag, når FC Fredericia kommer på besøg.

Bo-effekten! Ventede FCK for længe med trænerskiftet?

Mest læste

Notifications

Notifikationer