Slukøret Nørgaard: Der er ingen undskyldninger Foto: Tony O Brien/REUTERS

Slukøret Nørgaard: Der er ingen undskyldninger

Den danske midtbanespiller mener ikke, at skader spillede nogen rolle for det chokexit, Arsenal led lørdag aften i den engelske FA Cup.

Arsenals Christian Nørgaard spiller mod Southampton
Foto: Tony O Brien/REUTERS

Indtil for ganske nylig havde Arsenal stadig muligheden for at vinde fire trofæer i denne sæson.

Med lørdagens chokexit til Southampton i den engelske FA Cup, må The Gunners dog vinke farvel til endnu en turnering.

Og det er ganske enkelt ikke godt nok, forklarer danske Christian Nørgaard, der afviser, at skader skulle spille nogen rolle for den kamp, Arsenal leverede.

På mål af Ross Stewart og Shea Charles kunne Southampton dukke Arsenal. Og der var ikke ret meget, der fungerede for titelaspiranterne fra London, medgiver Christian Nørgaard til Viaplay efter kampen.

- Til tider var det en lidt for kaotisk kamp. De var virkelig skarpe på deres omstillinger, hvilket vi ikke håndterede særligt godt. Jeg synes, vi havde momentum i anden halvleg - specielt efter vi udlignede - og så lukker vi et virkelig dumt mål ind på et målspark, som vi ikke kan tillade eller acceptere. Selvfølgelig er det en frustrerende aften.

Arsenals Christian Nørgaard spiller mod Southampton
Foto: Tony O Brien/REUTERS

- Jeg tror, der var tidspunkter, hvor vi følte os i kontrol. Men du har ret, der var også tidspunkter, hvor de virkelig gjorde ondt på os. Alt i alt var det ikke godt nok. Men der var tidspunkter, hvor vi kunne have fået mere ud af vores momentum og få scoret.

Artiklen fortsætter efter annoncen.

Selvom Arsenal havde hele 11 spillere, der måtte trække sig fra deres respektive landsholdsamlinger, mener Christian Nørgaard ikke, at skader overhovedet må være et tema.

- Der er ingen undskyldninger for i aften. Det handler mere om det antal dueller, vi tabte, og det antal nemme bolde, vi tabte. Det har ingenting at gøre med skader og tilgængelighed. Vi havde et virkelig godt hold på banen i dag, som burde have dystet på et højere niveau, lyder det fra danskeren.

Læs mere om opgøret herunder.

FA Cup-chok! Arsenal slået ud af Championship-hold

Mest læste

Notifications

Notifikationer