Hjerteproblem tvinger tidligere Chelsea-profil til karrierestop
Oscar har netop annonceret, at han stopper sin karriere.

Det blev næppe det comeback, han havde håbet på.
Tilbage i december 2024 kunne den tidligere Chelsea-profil, Oscar, ellers vende tilbage til Sao Paulo, hvor karrieren begyndte.
Tilbage i november blev offensivspilleren dog ramt af en hjertekomplikation under en fysisk test, og nu har Oscar annonceret, at han lægger støvlerne på hylden.
I et opslag på Instagram har Oscar annonceret, at han indstiller sin aktive fodboldkarriere.
Og her skriver fortæller også, at han havde håbet på mere af comebacket til barndomsklubben.
- Jeg ville gerne have gjort mere for São Paulo, jeg ville gerne have spillet mere.
- Jeg føler, at jeg både havde de fodboldmæssige evner og alderen til at spille mere, men desværre skete dette, skriver han ifølge The Standard.

Det var tilbage i november, at problemet med hjertet i første omgang kom til udtryk.
- Under fysiske tests, der blev udført tirsdag morgen på SuperCT [Klubbens træningsanlæg, red.] , som en del af forberedelserne til 2026-for-sæsonen, oplevede atleten Oscar en hændelse med hjertemæssige forandringer.
- Han blev hurtigt tilset af klubbens fagfolk og det medicinske team fra Einstein Hospital Israelita, som var til stede på stedet, skrev Sao Paulo dengang på sin hjemmeside.
Og det er altså det, der nu har tvunget brasilianeren, der foruden Chelsea også at repræsentere Shanghai Port, til at trække stikket på karrieren.
Desuden nåede den 34-årige Oscar at repræsentere Brasiliens landshold 48 gange.













