Video: Drømmescoring i sikker Hobro-sejr Foto: Dannie Rosenkrantz/ Hobro IK

Video: Drømmescoring i sikker Hobro-sejr

Hobro-normanden scorede to mål, og særligt det ene var lidt af en perle.

Runar Hauge med hænderne bag ryggen og Hobro-logo i baggrunden.
Foto: Dannie Rosenkrantz/ Hobro IK
| 3 apr 2026-14.00
B.93
t t v v t
0 : 2
Slut
Hobro IK
v u t v v
R. Hauge
52'
R. Hauge
68'

Med tredje sejr i træk, har Hobro givet sig selv gode muligheder for hurtigt at aflive nedrykningsspøgelset i 1. Division.

Fredag blev det til en 0-2-sejr på Sundby Idrætspark, hvor hjemmeholdet B.93 ellers var fint med, men en nordmand blev i dén grad udslagsgivende.

24-årige Runar Hauge, der er lillebror til Bodø/Glimt-profilen Jens Petter Hauge, scorede nemlig begge Hobros mål, og selvom 0-1-målet var hans første mål for klubben i 1. Division, så blegnede det hurtigt i forhold til hans 0-2-scoring.

Her tog Runar Hauge nemlig chancen fra egen banehalvdel, da han så B.93-målmand, Aris Vaporakis, langt fra sit mål, og så fik bolden lov at sejle hele vejen i nettet, hvilket udløste en lille dans fra nordmanden.

Se målet længere nede i artiklen.

Runar Hauge med hænderne bag ryggen og Hobro-logo i baggrunden.
Foto: Dannie Rosenkrantz/ Hobro IK

B.93 overtog efterfølgende initiativet, men eksilklubben fra Østerbro kom aldrig for alvor tæt på en reducering.

Med sejren rykker Hobro forbi netop B.93 i tabellen, hvor begge hold nu har 28 point. Dermed har de begge otte point ned til HB Køge under nedrykningsstregen, inden køgensernes kamp mod Aarhus Fremad mandag.

Med Runar Hauges to scoringer på Amager har der stået nordmænd på alle fire scoringer i den danske 1. Division i dag. Tidligere på dagen faldt der to norske scoringer i Kolding:

Kamper får sent point i Kolding-debut

Du kan se den flotte Hobro-scoring herunder:

Mest læste

Notifications

Notifikationer