Trods misset top-6: Har ikke mærket en ramt spillertrup Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Trods misset top-6: Har ikke mærket en ramt spillertrup

Den nyansatte FCK-chef har ikke mærket en trup der er ramt trods mange skuffende præstationer.

Bo Svensson står med hænderne i lommen.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Bo Svensson er ny mand ved roret hos FC København, hvor han har overtaget en synkende skude fra Jacob Neestrup.

Det er blevet til et point i otte Superligakampe og en misset top-6, og man skulle tro at spillertruppen er ramt.

Spørger man FCK-boss, Bo Svensson, er det ikke tilfældet. Der er nemlig kommet en ny chance for spillerne at bevise sig selv.

Det fortæller han til Viaplay efter dagens træning.

- Nej, og det lyder jo lidt mærkeligt (har han mærket en ramt spillertrup, red.), men når man jo har været spiller i mange år, og har prøvet nogle ting som træner, så ved man også at det ofte er sådan, når der bliver skiftet på cheftrænerposten, så frigøres der noget energi, og alle får chancen for at vise sig frem, fortæller Bo Svensson til Viaplay.

For ham skal der arbejdes både på og udenfor banen, hvor kendetegnet for et FCK-hold skal findes frem.

- Vi har snakket om nogle ting som skal være kendetegnet for os, i den daglige gang, udenfor banen, men også inde på banen. Nogle ting som vi skal stå for på spillet, som ikke rigtigt er til forhandling.

Se interviewet øverst i artiklen.

Bo Svensson står med hænderne i lommen.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

- En fælles idé (hvad FCK skal stå for, red.), en klar forståelse af at de holdmæssige ting står øverst på tavlen, både indenfor for murene og indenfor kridtstregerne. Der er nogle ting man skal respektere fuldt ud. Der er ikke noget der står over holdet, og det gælder både i udtryk og i indstilling, tilføjer han.

Første kamp for Bo Svensson er på søndag, hvor Løverne tager imod Silkeborg med kampstart klokken 18.00.

Forud for søndagens kamp har Bo Svensson kunne løfte sløret for en muligt startplads til Cornelius.

Læs mere her:

Cornelius er klar til søndag – og i spil til startopstilling

Mest læste

Notifications

Notifikationer