Tidligere Lyngby-stjerne i sin hidtil sværeste periode Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Tidligere Lyngby-stjerne i sin hidtil sværeste periode

Den tidligere Lyngby-stjerne har været skadet siden oktober, hvilket har taget hårdt på ham.

Sævar Atli Magnusson sidder med armene foran sig på græsset.
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sævar Atli Magnússon skiftede Lyngby ud med den norske klub Brann i sommers.

Tiden i Norge startede fantastisk for den 25-årige islænding. I de første 16 kampe for klubben fik han scoret ti mål.

Han pådrog sig en skade i menisken i oktober, og han har været ude siden. Det har ikke været uden operationer, hvor han nu er oppe på fire stykker.

Det har været de hårdeste måneder i hans karriere.

Det skriver han i et brev til Branns fans.

- De sidste par måneder har været de hårdeste i min karriere. At gå fra at spille to kampe om ugen med mit fantastiske hold og score mål til at skulle have fire operationer og være sat ude for seks måneder.

Sævar Atli Magnusson sidder med armene foran sig på græsset.
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

- Når jeg er tilbage på Brann Stadion, så vil fansene se at jeg er mere sulten end nogensinde før.

Branns lægestab forventer at islændingen er tilbage efter VM-slutrunden denne sommer.

Sævar Atli Magnússon nåede at spille 126 kampe for Lyngby med 20 scoringer og 15 assist til følge.

Mest læste

Notifications

Notifikationer