Lucas Andersen på eksotisk eventyr: Har altid drømt om Asien Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Lucas Andersen på eksotisk eventyr: Har altid drømt om Asien

Lucas Andersen har altid haft en drøm om at spille i Asien, siger han til sin nye klubs sociale medier.

Lucas Andersen klapper i hænderne
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Efter mange måneder som fri på markedet og med en fodboldkarriere, der synes sat på pause, skrev Lucas Andersen tidligere på ugen under på en kontrakt med en ny klub.

Den tidligere AaB-stjerne, der i sommer forlod engelske Queens Park Rangers efter kontraktudløb, er skiftet til thailandske BG Pathum United.

Den 31-årige midtbanespiller er draget på et eksotisk eventyr, og danskeren har altid drømt om at spille i Asien, siger han.

- Jeg er meget beæret. Min familie og jeg elsker virkelig Thailand, og jeg synes, det er en rigtig god mulighed.

Lucas Andersen klapper i hænderne
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

- Jeg har altid drømt om at spille i Asien, så at skulle spille i en så stor klub som BG (Pathum United, red.) er fantastisk. Jeg glæder mig til at komme i gang, siger Lucas Andersen til klubbens sociale medier.

Danskeren havde torsdag sin første træning i klubben, men midtbanekreatøren må vente noget tid på at spille sin første kamp for sin nye arbejdsgiver.

Den tidligere AaB'er kan nemlig ikke registreres midt i sæsonen og er derfor først tilgængelig for BG Pathum United fra næste sæson af. Sæsonen i Thailand slutter ligesom den danske i maj.

BG Pathum United ligger aktuelt nummer fem i den bedste række i Thailand.

Udover AaB og QPR har Lucas Andersen tidligere i karrieren været forbi Ajax Amsterdam, Willem II og Grasshoppers.

Ejerne i hans tidligere klub kan snart være fortid. Læs mere her:

AaB-ejere køber ny klub: Snart fortid i Danmark?

Mest læste

Notifications

Notifikationer