AGF kan sætte klubrekord mandag: Kun fire klubber i Europa på højde Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix

AGF kan sætte klubrekord mandag: Kun fire klubber i Europa på højde

AGF jagter mandag aften en klubrekord i Viborg.

AGF-spillerne jubler ovenpå sejr i Vejle.
Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix

Det var vanskeligt at forestille sig, da AGF den 16. maj sidste år tabte 2-0 til FC Nordsjælland.

Nederlaget i Farum var aarhusianernes sjette udebanenederlag i træk, og et elendigt mesterskabsspil blev en uge senere lukket med et 2-3-nederlag til Brøndby hjemme i Vejlby.

Siden har AGF fået sat lidt af en prop i problemet - faktisk i en sådan grad, at klubben nu kan sætte ny klubrekord, når de mandag gæster Viborg FF.

Går AGF fra kampen i Viborg uden nederlag, vil det være 13. gang i sæsonen - og 13. gang i træk - at AGF går fra en udekamp i Superligaen uden at tabe, og det vil være ny klubrekord. Det skriver AGF selv.

Samtidig er den imponerende statistik uden udebanenederlag i ligaen også værd at bemærke i europæiske sammenhæng, for det er nemlig kun Slavia Prag, Benfica, Fenerbahce og FK Vardar, der kan matche den flotte statistik på kontinentet.

AGF-spillerne jubler ovenpå sejr i Vejle.
Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix

AGF har tabt én enkelt udekamp i løbet af sæsonen, da de i december måtte rejse fra Odense med et 1-0-nederlag til OB, men det var i pokalturneringens kvartfinale.

I superligasammenhæng har AGF tabt to kampe - til Randers FC og Sønderjyske - men begge nederlag er kommet hjemme på Ceres Park Vejlby.

AGF har ikke tabt til Viborg i Viborg siden oktober 2023. I de efterfølgende fem superligakampe mellem de to hold, har AGF vundet tre, mens to er endt uafgjort.

Mest læste

Notifications

Notifikationer