Ærlig melding: AGF-profil kan være færdig for sæsonen Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Ærlig melding: AGF-profil kan være færdig for sæsonen

Udsigterne for to AGF’ere lyder ikke ligefrem lovende, mens tre er tvivlsomme til mandagens kamp, siger Jakob Poulsen.

Jakob Poulsen giver thumbs up
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

📍 Campo på Fredensvang

Landsholdpausen er ovre, og nu begynder AGF's slutspurt i guldkampen.

Mandag skal AGF på en udebanetur til Viborg, og Jakob Poulsen må med sikkerhed undvære to spillere, mens tre øvrige er lige på vippen.

Det fortæller cheftræneren til Campo og den øvrige presse på Fredensvang.

Nicolai Poulsen, Rasmus Carstensen, Oskar Haugstrup, Stefen Tchamche og Markus Solbakken er alle i problemer, og værst ser det ud for sidstnævnte, der i forvejen har misset hele foråret med synsforstyrrelser og blot fik 18 minutter i træningskampen mod Silkeborg IF i sidste uge.

Faktisk har AGF-chefen ikke de store forventninger til hans tilgængelighed resten af sæsonen.

- Jeg tror ikke, vi skal forvente at se Markus så meget i aktion, desværre, siger Jakob Poulsen.

Jakob Poulsen giver thumbs up
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Udsigterne for unge Tchamche lyder heller ikke just lovende.

- Tchamche kommer til at være ude i en periode, og så må vi se, hvor lang den er. Man kan jo sige, at sæsonen ikke er så lang, desværre, siger han.

Erkender VAR-fejl: Viborg blev snydt for straffe mod AGF

Jakob Poulsen er dog mere forhåbningsfuld i forhold til Poulsen og Carstensen, der begge døjer med skavanker, mens Haugstrup missede fredagens træning med sygdom.

- Carstensen er lidt småskadet. Det bliver nok en kamp mod uret at nå det,

- 'Polle' (Nicolai Poulsen, red.) håber jeg stadigvæk kan nå det (at blive klar til mandag, red.). Vi forsøger at køre ham ligesom vi gjorde i efteråret. Det er desværre det, vi bliver nødt til, og så må vi se, hvor mange minutter og hvor mange kampe det kan blive til, lyder det fra AGF-bossen.

Opgøret mellem AGF og Viborg fløjtes i gang mandag klokken 18:00. Inden braget har AGF fem point ned til FC Midtjylland på andenpladsen.

AGF kan slå en klubrekord på mandag:

AGF kan sætte klubrekord mandag: Kun fire klubber i Europa på højde

Mest læste

Notifications

Notifikationer