Selvransagelse i Italien: Også Buffon trækker sig Foto: Photo by Alberto PIZZOLI

Selvransagelse i Italien: Også Buffon trækker sig

Den missede VM-kvalifikation koster nu også legende jobbet.

Foto: Photo by Alberto PIZZOLI

176 landskampe som aktiv, og de seneste to og et halvt år som en del af ledelsen.

Nu er det enden på en æra for legendariske Gianluigi Buffon hos Gli Azzurri.

Ligesom med præsident Gabriele Gravina har Buffon nu valgt at trække sig ovenpå Italiens kvalifikationsfadæse frem mod sommeren VM-slutrunde.

På instagram forklarer Buffon selv, hvordan han egentlig havde lyst til at indlevere sin opsigelse i sekunderne efter playoff-skuffelsen mod Bosnien i torsdag, men alligevel lod være.

- At indgive min afskedsbegæring ét minut efter slutfløjtet i kampen mod Bosnien var en impulsiv handling, som kom fra dybet af mig selv. Spontan som tårerne og den smerte i hjertet, som jeg ved, jeg deler med jer alle.

- Jeg blev bedt om at trække tiden lidt for at give alle mulighed for at gøre sig de rette overvejelser.

Foto: Photo by Alberto PIZZOLI

- Nu hvor præsident Gabriele Gravina har valgt at træde et skridt tilbage, føler jeg mig fri til at gøre det, jeg anser for at være en ansvarlig handling. For selv om jeg i den oprigtige overbevisning har været med til at opbygge meget i forhold til ånd og sammenhold sammen med Gennaro Gattuso og alle medarbejderne – i den meget korte tid, landsholdet har til rådighed – så var det primære mål at bringe Italien tilbage til VM.

- Og det lykkedes vi ikke med, lyder det fra Buffon.

Efter VM-fiasko: Fodboldpræsident trækker sig

Den 48-årige tidligere landsholdsmålmand har siden 2023 fungeret som chef for det italienske landshold.

Den rolle overlader han nu til en ny.

- Det er rigtigt at give dem, der kommer efter, friheden til at vælge den person, de mener er bedst egnet til at udfylde min rolle.

- At repræsentere landsholdet er for mig en ære og en passion, der har brændt i mig, siden jeg var en lille dreng, lyder det fra Gigi.

Det er tredje gang i træk, Italien misser en VM-slutrunde. Indtil den missede VM-kvalifikation i Rusland i 2018 var det kun sket én gang tidligere, at Italien havde fejlet i forsøget på at komme med til verdensmesterskaberne.

Det var ved VM i Sverige i 1958, hvor Nordirland tog pladsen foran Italien og Portugal.

Italien deltog desuden heller ikke ved det første verdensmesterskab i Uruguay i 1930, hvorefter nationen vandt VM i både 1934 og 1938.

Mest læste

Notifications

Notifikationer