Katjing: Dansker tjener 3,7 millioner om måneden i topliga
Pierre Emile Højbjerg er den spiller i den franske Ligue 1, der ikke spiller i PSG, som har den højeste månedsløn.

Det er ikke peanuts, professionelle fodboldspillere kan tjene i den bedste franske fodboldrække. Slet ikke, hvis man spiller i Paris Saint-Germain.
Den bedste betalte er Ballon d'Or-vinderen Ousmane Dembélé, der scorer den højeste månedsløn af alle spillere i Ligue 1.
Han tjener nemlig 1,5 millioner euros før skat hver måned, hvilket er godt 11,2 millioner kroner.
Det fremgår af en liste, som franske LÉquipe har fået fat på.
Generelt viser listen, at det er spillere i den franske hovedstadsklub, der har de højeste lønninger. Det er nemlig kun PSG-spillere, der indtager de 12 første placeringer.
Men herefter dukker der en dansker op. Det er den danske landsholdsanfører Pierre Emilie Højbjerg, der til dagligt spiller i Olympique Marseille.

Højbjerg indtager en delt 13. plads på listen over de højeste lønninger i Ligue 1.
Ifølge L'Equipes liste indkasserer Marseille-danskeren 500.000 euros om måneden. Det svarer til 3,7 millioner kroner og dermed en årsløn på 44,4 millioner kroner.
Placeringen som nummer 13 deler Højbjerg i øvrigt med to PSG-spillere, nemlig Désire Doué og Lucas Chevalier, der får samme månedsløn.
Se hele listen herunder:
Top 30 højeste lønninger i Ligue 1
Kilde: LÉquipe
- 1. O. Dembélé (PSG) €1,500,000
- 2. Marquinhos (PSG) €1,120,000
- 3. A. Hakimi (PSG) €1,100,000
- - L. Hernandez (PSG) €1,100,000
- 5. W. Zaire-Emery (PSG) €950,000
- 6. Vitinha (PSG) €900,000
- - K. Kvaratskhelia (PSG) €900,000
- - J. Neves (PSG) €900,000
- 9. N. Mendes (PSG) €800,000
- - W. Pacho (PSG) €800,000
- - F. Ruiz (PSG) €800,000
- 12. B. Barcola (PSG) 550 000€
- 13. D. Doué (PSG) 500,000€
- - L. Chevalier (PSG) 500,000€
- - P.-E. Höjbjerg (OM) €500,000
- 16. I. Zabarnyi (PSG) €450,000
- - M. Greenwood (OM) €450,000
- - G. Kondogbia (OM) €450,000
- - C. Tolisso (Lyon) €450,000
- 20. G. Ramos (PSG) €443,500
- 21. B. Samba (Rennes) €400,000
- - N. Aguerd (OM) €400,000
- 23. B. Embolo (Rennes) €350,000
- - I. Paixao (OM) €350,000
- - P.-E. Aubameyang (OM) €350,000
- - B. Pavard (OM) €350,000
- - L. Balerdi (OM) €350,000
- - S. Diop (Nice) €350,000
- 29. E. Dier (Monaco) €330,000
- - D. Zakaria (Monaco) €330,000
Ligesom på lønningslisten, så er det også PSG, der placerer sig øverst i tabellen i Ligue 1.
Pariser-klubben er dog skarpt forfulgt af Lens, mens Højbjerg og Marseille halter lidt bagefter rent pointmæssigt nede på 3. pladsen.
Efter Danmarks skuffende nederlag til Tjekkiet i VM-kvalifikationsfinalen gik Højbjerg til tasterne med en besked til de danske landsholdsfans.
Læs mere herunder:

Danmark
Olympique Marseille
Pierre-Emile Højbjerg
PSG












