Italiensk minister kræver fyring af fodboldchefen
Der skal rulle hoveder i italiensk fodbold.

Denne gang skal have det konsekvenser.
Italien skal for tredje gang i streg ikke med til en VM-slutrunde.
Det blev slået fast tirsdag, hvor man tabte i den altafgørende playoff-kamp efter straffespark mod Bosnien-Hercegovina.
Det har nu fået landets sportsminister, Andrea Abodi, til at kræve konsekvenser i det italienske fodboldforbund (FIGC).
Helt konkret vil han gerne have FIGC's præsident til at forlade sin position.
- Det er åbenlyst for alle, at italiensk fodbold trænger til forandring.
- Den proces starter med nyt lederskab i FIGC, siger Andrea Abodi.
Som det ser ud lige nu, er det dog fortsat Gabriele Gravina, der står i spidsen for det italienske fodboldforbund.
- Næste uge skal vi analysere situationen til bunds. Der er mange overvejelser at gøre sig, siger han.

Italien missede VM 2018 efter nederlag til Sverige, mens det i 2022 var Nordmakedonien, der blev den engang så stolte fodboldnations bøddel.
Italien












