Dommer og VAR handlede korrekt i Uniteds deler med Bournemouth
Efter granskning af kampens mange kontroversielle beslutninger, er et panel noget frem til en konklusion.

I Manchester United følte de sig snydt.
De Røde Djævle fik kun 2-2 med sig fra udekampen mod Bournemouth den 20. marts, men ad flere omgange følte de sig bortdømt.
Nu har Premier Leagues Key Match Incidents Panel (KMI) givet sit syn på de mange kontroversielle kendelser, der mere eller mindre frikender både dommer Stuart Attwell og VAR-dommer Craig Pawson. Det skriver BBC.
Du kan se de kontroversielle kendelser nederst i artiklen.
Den mest kontroversielle kendelse kom kort efter Uniteds 0-1-scoring, hvor Amad Diallo følte sig snydt for et straffespark efter et skub fra Adrien Truffert, hvorefter Bournemouth i umiddelbar forlængelse udlignede til 1-1.
Dommer Attwell vinkede spillet videre, og efter VAR-gennemgang vurderede Pawson, at der IKKE var tale om en klar og åbenlys fejl.

Mens KMI-panelet giver Pawson enstemmigt ret i, at kendelsen ikke skulle ændres efter VAR-gennemgang, så vurderede to af de fem panelmedlemmerne, at forseelsen burde have givet et straffespark. De øvrige tre medlemmer var uenige i den vurdering med noten:
- Selvom Truffert løber en risiko, var kontakten ikke betydelig og derfor under den høje tærskel for en forseelse.
Fejlen var altså ikke tilpas stor nok til, at VAR skulle blande sig.
Kampens andet store samtaleemne var det straffespark, Bournemouth 10 minutter før tid fik og udnyttede til at udligne til 2-2, hvor Harry Maguire samtidig fik direkte rødt kort. Den beslutning støttes med stemmerne fire mod én i panelet.
Kampens første mål faldt også på straffespark, efter Matheus Cunha blev revet omkuld i feltet af Alejandro Jimenez. Det straffespark støttes enstemmigt blandt de fem panelmedlemmer.
Du kan se de kontroversielle situationer herunder:
Manchester United
Bournemouth












