AaB-ejere køber ny klub: Snart fortid i Danmark? Foto: VVV-Venlo og Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

AaB-ejere køber ny klub: Snart fortid i Danmark?

To af investorerne i AaBs ejerskab har nu købt sig ind i en hollandsk klub.

Foto: VVV-Venlo og Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Ejerne i AaB har ikke været just populære, siden investorgruppen SSE22, der nu hedder Nordic Football Group (NFG), købte aktiemajoriteten i den nordjyske storklub i marts 2023.

Både investorgruppe, klub og ikke mindst fans havde nok håbet på noget andet end to nedrykninger fra Superligaen, samt en tilværelse som 1. Divisionsklub i minimum en sæson mere.

Til trods for, at det umiddelbart ikke har været en succes for NFG at gå ind i AaB, så stopper det ikke Jan Peters og Bernhard Peters, der står i spidsen for investorgruppen, fra at forsøge sig et andet sted.

I hvert fald er far og søn Peters blandt de nye investorer i den hollandske klub VVV-Venlo, der spiller i den næstbedste hollandske fodboldrække, Eerste divisie.

Her indgår de i en gruppe af tyske investorer, der har købt 24,9% af klubben.

Men når de nødvendige godkendelser er på plads, vil gruppen i stedet eje hele 95% af klubben og dermed aktiemajoriteten.

De resterende 5% bliver hos de nuværende investorer i VVV-Venlo samt ejerne af klubbens stadion.

I pressemeddelelsen på Venlos hjemmeside beskrives de nye ejere som erfarne og professionelle investorer, der skal hjælpe klubben til at tage det næste store skridt.

Her fremhæves en styrkelse af hele fodbolddelen fra akademi til førstehold, hvor investorgruppens økonomiske investeringer, viden og netværk skal gavne på sigt.

Foto: VVV-Venlo og Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

- Fra det første møde var der en særlig kemi med Jan, Joachim, Bernhard og resten af holdet. Som nuværende aktionærer er vi overbeviste om, at vores klub er i gode hænder hos dem.

- Vi har stor tro på deres visioner for at udvikle VVV-Venlo som fodboldklub, og vi ser frem til at arbejde sammen på en lys fremtid for klubben, vi alle holder af, udtaler aktionær Frank Vaessen om de kommende ejere af den hollandske klub.

Det forventes, at Peters sammen med de øvrige investorer overtager aktiemajoriteten i VVV-Venlo ved udgangen af dette kalenderår.

Jan og Bernhard Peters nye investeringsprojekt får betydning for ejerandelen i AaB

Siden midten af 2025 har de ikke været en del af den daglige og sportslige drift af AaB.

Førhen var Jan Peters også formand i bestyrelsen i AaB.

Da det forhenværende SSE22 overtog aktiemajoriteten i AaB, var det med visionen om, at videreudvikle klubbens sportslige sektor og akademi.

Her lød det langsigtede mål på at skabe et permanent Superliga-tophold.

AaB nåede ikke at blive en del af oprykningsspillet i 1. Division. Før det var afgjort, kiggede Campos chefredaktør nærmere på situationen i Aalborg. Læs mere herunder:

Danske vinde blæser over vingeskudt AaB

Mest læste

Notifications

Notifikationer