Var på Brøndbys ønskeliste: Nu kan ombejlet stopper hentes gratis
Benjamin Schmedes afslørede selv, at Brøndby havde et godt øje til tysk forsvarsspiller – nu kan han hentes gratis, men han bliver tilsyneladende svær at hente til Vestegnen.

- Jeg kender ham godt, han er en god spiller. Jeg ved også, at der er meget interesse for ham. Det tyske marked er min hjemmebane, så jeg ved, hvad der sker.
Sådan lød det i sommer fra Brøndbys fodbolddirektør, Benjamin Schmedes, da snakken faldt på midtstopperen Calvin Brackelmann.
Den 26-årige forsvarsspiller fra Paderborn var en af flere spillere på Brøndby-bossens liste over mulige emner, men en handel blev aldrig til noget.
Til sommer kan historien muligvis blive en anden.
Til sommer løber Brackelmanns kontrakt ud i 2. Bundesliga-klubben Paderborn, der har haft svært ved at få en ny aftale i hus med den ombejlede stopper.
Kan det være Brøndbys mulighed for at slå til? Det vil i hvert fald ikke være overraskende, hvis vestegnsklubben kan komme på forsvarsjagt til sommer.
Her kan Rasmus Lauritsen og Jordi Vanlerberghe, der allerede har været rygtet væk fra Vestegnen, være fortid i klubben.
Derudover er Ben Godfrey kun i Brøndby på en lejeaftale, og skal englænderen blive, skal klubben hoste op med et større beløb.
Til sommer er Benjamin Schmedes også fortid i Brøndby, så spørgsmålet er, om Brackelmann var en spiller udelukkende efter Schmedes' hoved, eller om interessen fortsat er intakt.


Calvin Brackelmann har i denne sæson spillet 17 ud af 27 mulige kampe for Paderborn i den næstbedste tyske fodboldrække.
En engelsk sportsdirektør er eftersigende på blokken i 'danske topklubber'.
Både Brøndby og ærkerivalerne fra FC København er i skrivende stund på jagt efter en ny sportsdirektør.
Læs mere her:

Brøndby IF
FC København












