Skuffet DBU-chef forklarer: Har haft et generationsskifte
Fodbolddirektør i DBU, Peter Møller er meget skuffet over det manglende danske VM-avancement, men slår også fast, at Brian Riemer ikke er i fyringsfare.

Tirsdag d. 31 marts 2026 bliver næppe husket som en stor dag i dansk fodbold.
Efter en dramatisk straffesparkskonkurrence i Prag mod det tjekkiske landshold måtte vi konstatere, at sommerens VM-slutrunde bliver uden dansk deltagelse.
Det er en stor skuffelse for både spillere, fans og DBU, fastslår fodbolddirektør i DBU, Peter Møller.
- Vi havde det store mål, at vi gerne ville med til den femte slutrunde i træk. Det lykkedes desværre ikke, og det er en bitter pille at sluge, siger Peter Møller til TV 2 Sport.
VM-fiaskoen har fået flere til at stille spørgsmålstegn ved landstræner Brian Riemers fremtid i jobbet.
Peter Møller mener dog, arbejdsbetingelser ikke har været helt optimale for Riemer.
- Næsten halvdelen af spillerne har spillet under 15 landskampe, og det er jo tit sådan med hold, at relationer først sætter sig over tid.
- Vi har haft et generationsskifte, hvor spillere er stoppet, og Brian Riemer har valgt nogle nye til. Så vi er forholdsvist mange nye spillere omkring landsholdet, og der har vi ikke været gode nok i de afgørende situationer, siger Peter Møller.

Selvom Brian Riemer bliver fredet af DBU's fodbolddirektør, har Campo kigget på de mulige kandidater, der kunne erstatte landstræneren.
Læs mere her:














