Nørgaard tager Riemer i forsvar: Pilen peger mere på os Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Nørgaard tager Riemer i forsvar: Pilen peger mere på os

Christian Nørgaard mener, at spillerne i højere grad har ansvaret for den mislykkede VM-kvalifikation.

Christian Nørgaard undskylder ud mod de danske fans.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Danmark formåede ikke at komme med til VM 2026.

Til trods for tre matchbolde mod Belarus, Skotland og senest Tjekkiet tirsdag aften, bliver sommerens slutrunde uden dansk deltagelse.

I mange sammenhænge vil pilen i forbindelse med en skuffelse af den kaliber pege på træneren, men Christian Nørgaard kommer Brian Riemer til undsætning.

Ifølge den 32-årige midtbanespiller - der i de seneste kampe blev brugt som midtstopper - er det nemlig spillerne, der bærer størstedelen af ansvaret.

Christian Nørgaard undskylder ud mod de danske fans.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Det fortæller han til Viaplay.

- Vi mislykkedes allesammen. Det er ikke kun Brian, der kan stå på mål for det. Jeg synes, at han har gjort et fremragende stykke arbejde, og vi har spillet rigtig god fodbold under ham.

- Vi har glippet i de her kampe, men pilen peger mere på os spillere, end den peger på ham.

- Han er en enormt forberedt træner, og han har virkelig fået noget nyt ind i det her hold. For mig er der ingen tvivl om, at han er den rigtige mand til at stå i spidsen for det her hold, siger han.

Christian Nørgaard er ikke ene om at forsvare Brian Riemer. Også DBU's fodbolddirektør, Peter Møller, har allerede været ude at frede den danske landstræner.

Det kan du læse mere om her:

Peter Møller ikke i tvivl – freder Brian Riemer

Mest læste

Notifications

Notifikationer