Landsholdsanfører går til tasterne efter fiasko
Pierre-Emile Højbjerg reagerer i en story på Instagram på tirsdagens skuffelse i Prag.

Danmark VM-drøm brast tirsdag aften.
De danske drenge tabte på udebane til Tjekkiet efter straffesparkskonkurrence, og dermed må sommerens VM-slutrunde overværes fra sofaen.
Danmark formåede ikke at udnytte tre matchbolde og kvalificere sig til VM, og det har fået Pierre-Emile Højbjerg til at reagere i en story på sin Instagram-profil.
- De sidste otte dage var missionen at bringe holdet og Danmark til VM. Den opgave formåede vi ikke at løfte. Vi har fejlet. Vi kan kun bebrejde og selv og kigge indad. Jeg som den første
- Tingene vil tage tid at fordøje. Fejl og fiasko er en del af denne branche, specielt på øverste hylde. Det accepterer vi og forstår alvoren af. At rejse sig igen, bevise sig igen og slå tilbage igen.

- Det en afgørende faktor i sport og livet liveså. Vi er ikke kun målt på vores succeser, men lige så meget er vi målt på vores attitude og adfærd i modgang og modvind. Hvem man er, og hvordan reagerer man efter nedtur. Lige dér kommer hjertet hjem i mennesket, skriver landsholdsanføren på Instagram.
Udover Tjekkiet missede Danmark VM-deltagelsen efter uafgjort mod Belarus og et nederlag på udebane til Skotland.
DBUs fodbolddirektør Peter Møller er ikke så bekymret over Danmarks manglende VM-deltagelse:

Danmark
Pierre-Emile Højbjerg












