Fra AGF til Serie A: ‘TK’ fik lektion af Ballon d’Or-vinder Foto: Udinese

Fra AGF til Serie A: ‘TK’ fik lektion af Ballon d’Or-vinder

Da Thomas Kristensen drog fra AGF til italienske Udinese, lærte han flere ting fra en italiensk legende.

Thomas Kristensen blev præsenteret i Udinses.
Foto: Udinese

Thomas Kristensen vinkede i 2023 farvel til Smilets By og AGF og sagde goddag til italienske Udinese.

Her har den danske forsvarsspiller udviklet sig til en af holdets store profiler, hvilket flere gange i løbet af sæsonen har sendt ham på ugens hold i Serie A.

Undervejs i tilværelsen i Udinese nåede 'TK' for en kort stund at have den italienske fodboldlegende Fabio Cannavaro som træner.

Han nåede dog kun at stå i spidsen for Udinese i seks kampe, men han nåede alligevel at give nogle gode fifs videre til Kristensen.

Det fortæller den danske stopper i et interview med TalkSport.

- Jeg lærte meget fra ham. Han [Fabio Cannavaro] havde en del små teknikker i forhold til at forsvare defensive luftdueller, som jeg ikke tidligere havde tænkt over, før jeg hørte det fra ham.

- Jeg kunne med det samme mærke hans erfaring og den viden, han bragte som en tidligere Ballon d'Or-vinder. Han lærte mig en del tekniske ting, siger Thomas Kristensen til TalkSport.

Fabio Cannavaro var med til at redde Udinese fra nedrykning i 2024, men blev efterfølgende fyret som cheftræner i klubben.

Thomas Kristensen blev præsenteret i Udinses.
Foto: Udinese

Det er indtil videre blevet til 73 kampe for 24-årige Thomas Kristensen i Udinese.

Thomas Kristensen havde i sommer engelske bejlere, og et eventuelt skifte kan sende et stort millionbeløb til AGF.

Læs mere her:

Millionregn i AGF? Tidligere stjerne reagerer på engelsk interesse

Mest læste

Notifications

Notifikationer