FCK eller BIF? Danske topklubber jagter samme sportsdirektør Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

FCK eller BIF? Danske topklubber jagter samme sportsdirektør

Er Paul Fernie på vej til dansk fodbold?

Brøndby IF's fans affyrer pyro.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Det er lidt en spændende situation i det danske hovedstadsområde.

FC København står uden sportsdirektør, efter man gav Sune Smith-Nielsen sparket i februar.

Samtidig kommer Brøndby IF til at stå uden fodbolddirektør til sommer, når Benjamin Schmedes, der allerede har annonceret sin plan om at rejse hjem til tysk fodbold, smutter.

De to ærkerivaler er altså begge på jagt efter nye fodboldbosser.

Og måske mindst én af klubberne har indstillet sigtekornet på tyske SV Darmstadt.

Sky Sports Germany-journalisten Florian Plettenberg skriver i hvert fald på X, at "topklubber fra Danmark" har udtrykt interesse for 2. Bundesliga-klubbens sportsdirektør, Paul Fernie.

Plettenberg sætter ikke navn på de danske klubber, men både FC København og Brøndby IF tilfalder kategorien "topklubber" og leder altså i forvejen efter en ny sportsdirektør.

Derudover skulle Paul Fernie også tiltrække sig interesse fra den engelske Championship.

Sandhedens time for fem Brøndby-folk
Brøndby IF's fans affyrer pyro.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Ifølge Plettenberg gør den 38-årige englænder et "fremragende stykke arbejde" i den næstbedste tyske række.

Aktuelt indtager Darmstadt da også fjerdepladsen i 2. Bundesligaen.

Foruden sit nuværende job har Paul Fernie også været forbi Wehen Wiesbaden, mens det hjemme i England er blevet til forskellige jobs som scout.

Jagtet af Brøndby og AGF: Varm dansker bliver i Norge

Mest læste

Notifications

Notifikationer