Efter fiasko: Nu overvejer han sin landsholdsfremtid
Christian Nørgaard er ikke sikker på, om han fortsætter på landsholdet.

Christian Nørgaard har i flere år haft en vigtig rolle på landsholdet.
Først som førsteafløser på midtbanen, siden en periode som starter - og i denne omgang minsandten som midtstopper.
Men det er ikke sikkert, at landstræner Brian Riemer og resten af den danske befolkning kommer til at nyde godt af den 32-årige midtbanespillers færdigheder længere.
I hvert fald er Arsenal-danskerens landsholdsfremtid lige nu oppe at vende.
Det fortæller han ifølge Bold i kølvandet på tirsdagens fiasko i Tjekkiet.
- Det er et godt spørgsmål. Jeg ved det ikke endnu (om han fortsætter på landsholdet, red.). Jeg skal hjem og tale med Brian Riemer.
Har du tænkt over det?
- Ja, jeg har tænkt over det. Lige nu havde jeg håbet, jeg skulle til VM. Som sagt er der sket nogle ting over det seneste halve år, som gør, at jeg overvejer situationen, siger han.

Danmark tabte tirsdag aften efter straffespark mod Tjekkiet og kommer derfor ikke med til sommerens VM-slutrunde.
Christian Nørgaard
Danmark












