Cornelius om Neestrup-afsked: Gik den forkerte vej til sidst
Andreas Cornelius reagerer i et interview med FCK TV på Jacob Neestrups afgang i klubben.

Andreas Cornelius og holdkammeraterne i FC København mødte tirsdag ind til træning med en ny træner på sidelinjen.
I søndags gik Jacob Neestrup og FCK hvert til sit, og mandag blev hans afløser præsenteret.
Bo Svensson er ny cheftræner i FC København, og hans forgænger fik en 'ærgerlig' afslutning i klubben, fortæller Andreas Cornelius i et interview med FCK TV.
- Jeg synes, det var en ærgerlig afslutning for ham, både fordi han har været i klubben i mange år, og fordi han har leveret rigtig gode resultater. Her på det sidste der gik det jo den forkerte vej, kan man sige, og det er fodboldverdenen. Det går op og ned i showbiz, siger Cornelius til FCK TV.

Neestrup og Cornelius har arbejdet sammen i en længere årrække, og derfor er det vemodigt at at sige farvel, siger angriberen.
- Personligt synes jeg også, at det er vemodigt. Jeg startede med at have ham på ungdomsafdelingen for mange, mange år siden efterhånden, så det er en stor inspiration for mig, som er væk nu, men så er det også bare videre, siger Cornelius til FCK TV.
Jacob Neestrup fik 181 kampe som cheftræner i FC København.
FCK's modstander på søndag, Silkeborg IF, tror, at cheftrænerbyttet kan få en psykologisk effekt:

FC København
Jacob Neestrup












