Svensson hylder Neestrup: – Hvilken ambassadør Fotos: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix og Claus Bech/Ritzau Scanpix

Svensson hylder Neestrup: – Hvilken ambassadør

Den nye FCK-cheftræner Bo Svensson har stor respekt for det, forgængeren Jacob Neestrup har udrettet.

Svensson Neestrup Superligaen
Fotos: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix og Claus Bech/Ritzau Scanpix

Mandag eftermiddag blev én tidligere FCK-spiller erstattet af en anden, da Bo Svensson tog over fra Jacob Neestrup som cheftræner.

Svensson er nu cheftræner i FCK indtil sommeren 2031, mens Jacob Neestrup givetvis bliver kandidat til diverse trænerjobs senere i år eller i 2027.

Bo Svensson var mange år i Mainz 05 og senest i Union Berlin, men som tidligere spiller i FC København kender han klubben og dens historie indgående.

Og da Svensson mandag blev præsenteret, lagde han ud med at tage forgængeren og dennes meritter i FC København op.

- Nogle gange kan man godt stille sig lidt tvivlende over, hvor rigtig den ros er, siger Bo Svensson om kutymen med at rose forgængere.

- Men det tilhørsforhold, jeg har til FCK som klubmand med fortid i klubben, og det som Jacob også var her, er det ret vigtigt for mig at pointere, at det ikke bare baseret på resultater, som er utvetydige og positive, har været en succes Jacob [Neestrup] i klubben.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

- Jeg synes det er endnu mere opsigtsvækkende, hvilken ambassadør og repræsentant, han har været for FC København. Det synes jeg, at man skal anerkende og have fokus på i den her situation, der er opstået, siger Bo Svensson.

Retur en dag

Ligesom administrerende direktør Jacob Lauesen betonede Bo Svensson, at Jacob Neestrup med sine bedrifter og arbejdet for FC København er et oplagt emne til en dag at fremtiden at vende tilbage, præcis som Bo Svensson gjorde mandag efter 20 år.

- En sidste ting til Jacob, som jeg ikke skal glemme. Jeg tror og håber, også som klubmand, at man ser ham igen i klubben på et andet tidspunkt. Det har jeg en god og stærk tro på, siger Bo Svensson.

FC København vandt med Jacob Neestrup som cheftræner DM-guld i 2023 og 2025.

Cheftræneren opnåede også flotte resultater med FC København i Champions League i 2023/24-sæsonen, hvor FCK nåede ottendedelsfinalerne, hvor Manchester City viste sig at være en uoverkommelig modstander.

Neestrup var også cheftræner for FCK i Champions League i efteråret 2023 og igen i denne sæson, hvor FCK slog Basel i sikker stil i kvalifikationen i august og slog Qarabag og Villarreal i ligaspillet og spillede uafgjort hjemme med Napoli.

Neestrup røg for sent: Men krisen stikker langt dybere
Opret en bruger på Campo

Mest læste

Notifications

Notifikationer