Stadig aldrig været til VM: Tyrkiet tager pladsen
Kosovo jagtede deres første VM-deltagelse, men Tyrkiet endte med at tage VM-pladsen.

Tyrkiet er klar til VM efter en snæver 0-1-sejr i Kosovo.
Der er blot plads til små 14.000 mennesker på Fadil Vokrri Stadium i Kosovo, men drømmene var store forud for aftenens kamp imod Tyrkiet.
Kosovo har aldrig været med til en VM-slutrunde, hvorfor det kunne have været historisk, hvis man havde besejret tyrkerne.
En tæt kamp blev dog afgjort af et mål i det 53. minut, da Fenerbahçe SK's Kerem Aktürkoğlu sendte Tyrkiet i front.
Den føring holdt helt til slutfløjt, hvilket betyder, at Tyrkiet skal over Atlanten og spille nogle spændende kampe til VM.
Kosovo har blot været medlem af UEFA siden 2016, så det er blot anden gang, at de forsøger at kvalificere sig til verdensmesterskaberne i fodbold. Begge gange er altså endt med en fiasko.

Trods blot to point i sine seks kvalifikationskampe er Sverige VM-klar.














