Se videoen: FCM-stjerne gør comeback i testdeler
FC Midtjylland og Silkeborg spillede tirsdag formiddag testkamp på Heden, og her var det særligt én spiller, der var i fokus.

Franculino Djú var på alles læber forud for FC Midtjyllands tirsdagstest mod lokalrivalerne fra Silkeborg.
Ved middagstid gjorde angrebsstjernen comeback og spillede hele første halvleg i kampen, der varede to gange 30 minutter.
Forwarden havde et par gode vendinger med bolden men mistede også besiddelsen i et par tilfælde, hvor rusten var til at se efter fire måneder ude.
FCM stillede med stærke navne som Mikael Uhre, Pedro Bravo, Mads Bech Sørensen og Paulinho, mens Silkeborg stillede med det meste af A-kæden med folk som Nicolai Larsen, Pedro Ganchas, Tonni Adamsen og Younes Bakiz.
Sofus Berger scorede et relativt sent mål i anden halvleg, efter Júnior Brumado som indskifter havde scoret i anden halvleg.
SIF’s Pedro Ganchas blev ude i pausen efter at have slået foden i en af de sidste aktioner i første halvleg.

Franculino forventes at være i spil til FC Midtjyllands næste Superliga-kamp, der er på lørdag mod Sønderjyske.
En anden FCM-angriber er på vej væk.
Læs mere her:

Franculino Djú
Mads Bech Sørensen
Sønderjyske
Tonni Adamsen












