Riemer har valgt: To danske oversiddere i skæbnebrag Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Riemer har valgt: To danske oversiddere i skæbnebrag

Denne gang sorteres to spillere fra til det altafgørende opgør mod Tjekkiet.

Brian Riemer på et pressemøde inden Danmarks kamp mod Tjekkiet.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Sjældent har Danmark stået i en enkeltstående kamp med så meget på spil, som tilfældet er det tirsdag aften.

En sejr betyder deltagelse ved sommerens VM-slutrunde, mens et nederlag kaster absolut intet af sig.

Forud for kampen har landstræner Brian Riemer været nødsaget til at sortere to spillere fra.

Mens han sidste gang blev hjulpet på vej af en karantæne til Joachim Andersen og derfor kun skulle vælge én fra, har han denne gang skullet vælge to spillere.

Brian Riemer på et pressemøde inden Danmarks kamp mod Tjekkiet.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Joachim Andersens karantæne er overstået, hvorfor han naturligvis har fået en plads i truppen.

Det har til gengæld kostet pladsen for Jesper Lindstrøm, der ellers var med mod Nordmakedonien torsdag.

Samtidig har FC Midtjyllands Victor Bak endnu en gang trukket sorteper og er blevet siet fra, ligesom han blev det torsdag. Dermed får han ikke landsholdsdebut i denne omgang.

Kampen mellem Danmark og Tjekkiet fløjtes i gang tirsdag klokken 20.45 i Prag.

Også for Brian Riemer er der lidt ekstra på spil:

Riemer inden Tjekkiet: Største kamp i min karriere

Mest læste

Notifications

Notifikationer