Serie A-legende: Isaksen mangler én ting i sit spil
Den danske landsholdsspiller mangler angiveligt én helt central ting for at slå helt igennem på højeste niveau.

Gustav Isaksen er for alvor i rampelyset i Lazio for tiden.
Den offensive kantspiller har været en nøglespiller for sit italienske hold, hvor han i marts afgjorde en kamp mod AC Milan, så Lazio vandt 1-0, og senest imponerede han for Danmark med en flot præstation i play off-kampen mod Nordmakedonien, hvor han scorede to mål.
Den tidligere Serie A-profil Massimo Orlando har også bemærket danskerens seneste præstation i rødt og hvidt, men i et interview med Tmw Radio fortæller han også, at der er plads til forbedring for Isaksen.
I hvert fald hvis han vil slå igennem på allerøverste niveau.
- Isaksen er interessant.
- Men han mangler fart for at blive en fantastisk spiller. Selvom han stadig er en rigtig god spiller, siger Orlando, der selv spillede for Juventus, AC Milan og Atalanta i Serie A i slutningen af 90'erne.
Gustav Isaksen har spillet 24 af Lazios 30 Serie A-kampe i denne sæson.
Den danske landstræner har valgt to spillere fra til aftenens afgørende VM-kvalifikationskamp mod Tjekkiet. Læs mere herunder:

Gustav Isaksen
Lazio












