BIF-bosnier på pletten: Italien misser igen VM!
Bosnien slog Italien efter straffesparkskonkurrence.

Italien missede først VM i Rusland i 2018 og senest også VM i Qatar i 2022. Derfor var det ekstremt vigtigt for den store nation at komme med til sommerens VM i USA, Mexico og Canada.
Det bliver dog ikke til italiensk deltagelse.
Italienerne kom ellers bedst fra start, da Moise Kean bragte gæsterne foran mod Bosnien efter et kvarters spil.
En stærk start mod Bosnien blev forstyrret af et italiensk rødt kort til Alessandro Bastoni i slutningen af første halvleg.
At spille en mand i undertal resulterede i, at Italien blev trykket helt i bund i anden halvleg.
Det betød, at indskiftede Haris Tabaković fik udlignet i minut 79. til stillingen 1-1, hvilket også blev slutresultatet.
Derved gik kampen i forlænget spilletid. Her blev der dog ikke scoret nogle mål, så kampen skulle afgøres i en straffesparskonkurrence.
Her trådte Brøndby IF's Benjamin Tahirović op som den første og scorede. Italiens første sparker, Francesco Esposito brændte.
Bosnien scorede fire ud af fire, men Italiens Bryan Cristante brændte ligesom Esposito - og så var Bosnien klar til VM, imens Italien for anden gang i træk misser deltagelsen ved verdensmesterskaberne.

Danmark kom heller ikke til VM.

Italien













