Skruer op for transfers og løn: Taber 11,5 millioner Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix

Skruer op for transfers og løn: Taber 11,5 millioner

Sønderjyskes flotte placering i Superligaen er ikke kommet af ingenting, kan man se på klubbens seneste årsregnskab.

Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix

Hvad koster det at spille Superliga?

Det spørgsmål kan man ikke svare entydigt på, men i Sønderjyske kan man konstatere, at det i hvert fald har kostet mere i det seneste årsregnskab, end da man bevægede sig op fra 1. Division.

Sønderjyske fremlægger mandag eftermiddag et årsregnskab med et minus på 11,5 millioner kroner efter skat.

Og når man finder det nyligt offentliggjorte årsregnskab frem, kan man se, at lønningerne samlet set er steget syv millioner kroner fra 37 millioner kroner til omtrent 44, mens afskrivningerne på transfers er steget fra 1,67 millioner kroner til 3,1.

Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

– Vi kommer ikke til at være tilfredse med et underskud i den størrelse, men det skal ses i lyset af, at vi har prioriteret at fastholde et konkurrencedygtigt Superliga-hold. Årets resultat bærer i høj grad præg af, at der er lagt en strategi om at fastholde truppen for at holde et højt sportsligt niveau, lyder det fra ejerkredsen i Sønderjyske i en pressemeddelelse.

Åbner for spillersalg

Udgifterne til løn og transfers er fortsat relativt beskedne i Sønderjyske sammenlignet med de fleste andre Superliga-klubber, hvor begge poster ligger mærkbart højere.

I vinter i år, efter at Sønderjyske seneste regnskabsår fra 1. oktober 2024 til 30. september 2025 lukkede, solgte Sønderjyske Kristal Ingason til Brann Bergen for omtrent ti millioner kroner.

Den indtægt er af gode grunde ikke bogført i årsregnskabet men kommer først om et år, og den type spillersalg ligger der flere af i kortene i klubben.

- Ved at holde på vores mest eftertragtede profiler har vi med kontinuiteten øget sandsynligheden for, at vi i første omgang kunne overleve i 3F Superligaen og siden udvikle holdet yderligere. Dette er dog ikke en strategi, som holder på lang sigt, hvor udskiftninger i truppen er helt afgørende for at opretholde en sund klub.

Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix

Det er ikke alle lønkronerne i Sønderjyske – eller for den sags skyld i andre Superliga-klubbers regnskab – der går til spillere og trænere, da der som bekendt også er en lang række andre ansatte.

Se de estimerede spillerbudgetter i Superligaen her.

Opret en bruger på Campo
Sjælden Superliga-transfer lurer: FCM i forhandlinger

Mest læste

Notifications

Notifikationer