Overrasket Højlund: Har jeg ikke set før
Særligt én ting har overrasket Rasmus Højlund ved landsholdssamlingen.

Det er vind eller forsvind tirsdag aften.
Her skal det danske landshold forsøge at spille sig med til sommerens VM i Canada, Mexico og USA.
Den sidste forhindring på vejen dertil er Tjekkiet på udebane i Prag, og det kunne givetvis være grund til nerver, men Rasmus Højlund har en særlig ro i maven på grund af særligt én ting.
En ufattelig god sult.
- Det er en kæmpe kamp, og der vil være nerver, men det handler om at vende det til noget positivt. Jeg synes, at der har været en helt ufattelig god sult og fokus på den her samling, som jeg ikke har set før.
- Det giver mig en kæmpe ro i maven i forhold til i morgen (mod Tjekkiet, red.), fortæller Rasmus Højlund til Viaplay.
Du kan se hele indslaget med Højlund i videoen over artiklen.

Det er tirsdag aften klokken 20:45, at Danmarks VM-skæbne skal afgørs, når Tjekkiet byder op til dans i Prag.
Herrelandsholdet
Rasmus Højlund













