Officielt: FCK henter Bo Svensson Foto: Andreas Højberg, FCK Media

Officielt: FCK henter Bo Svensson

FC København har netop præsenteret Jacob Neestrups afløser.

Bo Svensson med FCK-trøje
Foto: Andreas Højberg, FCK Media

Søndag fik Jacob Neestrup sparket i FC København.

Nu har den danske hovedstadsklub fundet hans afløser.

Valget er faldet på 46-årige Bo Svensson.

Han har senest stået i spidsen for Union Berlin, der gav ham sparket i slutningen af 2024 efter 16 kampe. Inden da nød han stor succes i spidsen for Mainz.

Bo Svensson er blevet udstyret med en "flerårig kontrakt". Den præcise længde nævnes ikke.

Han har en fortid i klubben som spiller, da han som seksårig begyndte i KB. I 1999 debuterede han på klubbens førstehold.

Bo Svensson med FCK-trøje
Foto: Andreas Højberg, FCK Media

Bo Svensson tiltræder sit nye job med øjeblikkelig virkning og har sit første træningspas på Nummer 10 tirsdag formiddag.

Hans første officielle kamp bliver søndag den 5. april hjemme mod Silkeborg IF.

FC København oplyser, at man fortsat er i færd med at finde en ny assistenttræner, efter man også sagde farvel til Stefan Madsen søndag.

Det bliver der meldt ud om senere mandag.

Mest læste

Notifications

Notifikationer