Mæhle følger AaB: Det er ikke rart at se på Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Mæhle følger AaB: Det er ikke rart at se på

Joakim Mæhles hjerte banker stadig for AaB.

AaB Joakim Mæhle
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Aldrig glem, hvor du kommer fra. Det har den danske landsholdsspiller Joakim Mæhle heller ikke.

Wolfsburg-danskeren startede karrieren i AaB, hvor han spillede sig op gennem ungdomsrækkerne, inden han blev solgt til belgiske Gent i 2017.

Siden er der sket meget i Aalborg. Klubben har været gennem en stor udskiftning, blandt andet på ledelsesgangene, hvor der er kommet nye ejere til.

Sportsligt har det også været svært. To gange inden for tre år er AaB rykket ned i 1. Division, og i denne sæson står det også klart, at den bolsjestribede traditionsklub også spiller i den næstbedste fodboldrække i næste sæson.

Mæhle følger stadig med i, hvad der sker i Nordens Paris, men han erkender også, at det ikke er fedt at se, hvordan det står til i hans tidligere klub.

AaB Joakim Mæhle
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

- Ja, det gør jeg, og jeg ser de kampe, jeg kan. Det er ikke så kønt at se på altid, men jeg håber, de kommer efter det.

- Jo, jeg har absolut nogle følelser for AaB stadigvæk, men det er mange år siden, jeg spillede der. Det er en klub, der har ændret sig meget, siden jeg var der sidst med mange nye mennesker, spillere og ejere.

- Så det er ikke rart at se på, men det er nu engang sådan det er i fodbold. Det er også sket for andre klubber. Selvfølgelig håber jeg og ønsker AaB alt det bedste, siger Joakim Mæhle til Viaplay. Se hele interviewet under artiklen.

Mæhle nåede at spille 27 kampe for AaBs førstehold, før turen gik til Belgien.

Siden har han karriere sendt ham forbi både italiensk og tysk fodbold.

Medie: AaB-nedtur kan få store konsekvenser

Mest læste

Notifications

Notifikationer