Her er Manchester Uniteds førsteprioritet
Manchester United kaster angiveligt alt sin opmærksomhed på den unge englænder.

Manchester United har et problem.
Til sommer kommer der til at være et gabende hul på midtbanen, lige der hvor Casemiro plejer at være.
Således er De Røde Djævle i fuld gang med at kigge på mulige afløsere, hvor blandt andre Newcastle-duoen Sandro Tonali og Bruno Guimaraes har været nævnt.
Men der er en anden, der åbenbart er absolut førsteprioritet.
Således skriver Sky Sports i hvert fald, at Manchester Uniteds absolutte førsteprioritet er at hente Nottingham Forests unge englænder Elliot Anderson.
Det giver hovedpersonen selv dog ikke meget for, da han blev foreholdt interessen på et pressemøde mandag med det engelske landshold.
- Der er VM til sommer, så det er det eneste, jeg har øje for lige nu. At spille for England er det eneste, jeg tænker på lige nu, fortæller den 23-årige midtbanespiller.

Anderson har været fast inventar i Nottingham Forests startopstilling i denne sæson, hvor han er startet inde i samtlige Premier League-kampe med to mål og to oplæg at bryste sig af.
Forest-stjernen har kontrakt med klubben frem til sommeren 2029.
Tidligere har meldingen ellers lydt, at det er en anden, der er Uniteds topprioritet. Læs mere her:

Manchester United
Nottingham Forest
Casemiro












