FCK-boss varsler ændringer: Mere fokus på data og akademiet Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

FCK-boss varsler ændringer: Mere fokus på data og akademiet

Med ansættelsen af Bo Svensson som ny cheftræner i FCK kan der også komme yderligere ændringer i dagligdagen i klubben.

Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

FC København kunne mandag eftermiddag præsentere Bo Svensson som klubbens nye cheftræner.

Søndag aften annoncerede de forsvarende danske mestre, at klubben stoppede samarbejdet med Jacob Neestrup efter en tumultarisk periode i Superligaen.

Med ansættelsen af klubbens nye cheftræner kan der komme flere store ændringer i FCK.

Det afslørede FCK-boss Jacob Lauesen på mandagens pressemøde.

- En af de ting, der er identificeret, det er vores brug af data. Vi skal op på et andet niveau. Det må ikke lyde som om, vi ikke anvender data. Vi er vel stadigvæk i subtoppen med Superligaen, men på det punkt er vi ikke, hvor vi skal ligge, siger FCK-direktør Jacob Lauesen.

FCK-bossen nævner derudover også nedgangen i minutter til akademi-spillere i klubben som et punkt, hvor klubben skal sætte ind.

Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Netop disse tiltag hilser klubbens nye cheftræner velkommen.

- Når du siger, du vil være de bedste, skal du også være det på data, playerscarescouting, setup og økonomi. Det er det, vi arbejder for, lyder det med henvisning til, at der skal ske markante ændringer, hvilket Jacob Lauesen også var inde på tidligere, lød det fra Bo Svensson på pressemødet.

Derudover fortæller Jacob Lauesen også, at klubben er tæt på at have de konkrete tegninger til klubbens nye træningsanlæg på plads.

Bo Svensson har sit første træningspas som FCK-træner på 10'eren tirsdag formiddag.

Ifølge Campos chefredaktør har FC København gjort det rette ved at ansætte Bo Svensson.

Læs mere her:

Vigtigt, FCK! Det havde været en kæmpestor fejl

Mest læste

Notifications

Notifikationer